5 skarpe tips til optimering af din webshop
Enhver webshopejer drømmer om at udvikle og drive en webshop, der performer optimalt – både i forhold til trafik, brugerengagement og antal konverteringer. Desværre er denne drøm dog fortsat langt væk for mange danske webshops i dag.
Udfordringer med lave besøgstal, manglende brand awareness og synlighed samt for få konverteringer er ofte en realitet. Men det er der heldigvis råd for – og de gode råd er ikke dyre her. I dette blogindlæg får du nemlig 5 skarpe tips til, hvordan du booster din webshop, så den performer optimalt på alle parametre.
Rigtig god læselyst!
#1 Vælg et passende CMS, der giver mening for forretningen
Vi starter ud med noget af det helt grundlæggende for enhver webshop: nemlig valget af CMS-system. Dette kan være en vanskelig beslutning at træffe, da markedet boomer med den ene løsning efter den anden, der afspejler hver deres fordele og ulemper.
Her er det vigtigt at holde tungen lige i munden og kigge indad i forretningen. Det gælder nemlig ultimativt om at vælge netop den platform, der kan understøtte din kerneforretning, dit behov og dine forretningsmål bedst muligt.
Her er det dyreste system ikke nødvendigvis altid det bedste. Der findes mange forskellige såkaldte Open Source-alternativer til de lukkede og betalingsbaserede platforme. Dermed slipper du for dyre abonnementsgebyrer og skal ikke bøvle med begrænset egenkontrol. Du kan frit benytte disse platformes åbne kildekode og skræddersy din webshop ud fra egne behov og ønsker.
#2 Løft dit indhold med målrettet SEO – og e-mail marketing
Det andet punkt på listen omhandler selve indholdet på din webshop. Alle, der arbejder med content marketing og salg, ved formodentlig, hvor vigtigt det er at kunne præsentere relevant og værdiskabende content – både til de webshop-besøgende og til Google.
Og hvordan gør du så det?
Jo, det handler blandt andet om at udforme ultra skarpe SEO-tekster – for eksempel til kategorisider, produkter eller lignende. Ved at implementere relevante søgeord kan du øge sandsynligheden for, at din målgruppe finder dig på de vigtigste søgeforespørgsler på Google. Og dét baner vejen for flere besøgende til din webshop.
Derudover bør du stærkt overveje at supplere dit SEO-arbejde med målrettet e-mail marketing, da det er en unik og effektiv måde at engagere dine kunder samt vedligeholde relationen. Et stærkt værktøj til at sikre mersalg på den lange bane.
#3 Opbyg troværdighed – med testimonials og cases
Et tredje væsentligt punkt er at opbygge din webshop, så den fremviser dig som en troværdig, pålidelig og tillidsfuld afsender. De besøgende skal gerne straks få dette positive (førstehånds)indtryk, hvilket du blandt andet kan motivere til ved hjælp af for eksempel:
- Testimonials/kundeudtalelser
- Kunde-/ekspertanmeldelser
- Trustpilot-rating (såfremt den er god)
- Kundecases
Dette er et lille udpluk af de elementer, du med fordel kan anvende til at styrke din troværdighed – hvilket i sidste ende kan være tungen på vægtskålen i forhold til konverteringer eller ej.
#4 Hastighedsoptimering – sæt turbo på din webshop (og salget)
Nummer fire på listen omhandler hastighedsoptimering. Dette er alfa og omega, hvis du har ambitioner om at give de besøgende en optimal brugeroplevelse – og ideelt set købsoplevelse.
Google-brugerne er ekstremt utålmodige, og der skal ikke gå mange sekunders vente- og spildtid på en hjemmeside, før de klikker sig videre til næste levende billede blandt søgeresultaterne. Derfor bør du sikre dig, at din webshop er hastighedsoptimeret, og at din hosting er af tilstrækkelig kvalitet til at kunne levere en gnidningsfri og smooth navigation på siden.
Med andre ord: Undgå for alt i verden langsom indlæsning – det kan koste dig kunder og salg.
#5 Gå efter et brugervenligt design, der matcher dit brand
Og apropos den optimale brugeroplevelse. Det handler nemlig ikke kun om loadhastighed og hosting. Den gode oplevelse afhænger i den grad også af, hvad der møder de besøgendes øjne, når de klikker sig ind på din webshop.
Design og UX går hånd i hånd, og det er derfor afgørende, at du giver din webshop en æstetisk overhaling, så den fremstår så attraktiv, indbydende og brugervenlig som overhovedet muligt. Gå efter et design, der visuelt matcher din virksomheds brandidentitet, så de besøgende aldrig er i tvivl om, hvem der er afsender, og hvad du står for.
Og som et ekstra tip på falderebet skal du altid huske at implementere løbende og eksplicitte CTA’er rundt omkring på webshoppen, så du øger sandsynligheden for interaktioner og konverteringer.
Den perfekte webshop kræver vedligeholdelse – og kærlighed
Inden du hopper ud i dit eget projekt ”optimering af webshop”, er det vigtigt afslutningsvist at understrege, at udvikling af en webshop ikke er en engangsforestilling. Tværtimod!
Den perfekte webshop kræver kontinuerlig vedligeholdelse, pleje og ikke mindst en kærlig hånd i ny og næ. Det gælder både med hensyn til front- og backend – samt det visuelle design.
Held og lykke med optimeringsarbejdet!