Det går fremad

Arbejdet med BOOKANAUT går fremad!

Vi får skrevet mere og mere indhold og vores tal ser fantastiske ud.

Mange af vores artikler er vildt lange, da vi gerne vil dække alle aspekter, men på den anden side kan de også være lidt kedeligt at læse så meget. Jeg har derfor lavet en lille opsummering af nogle af vores bedste artikler.

Hælspore
Hælspore kaldes på latin fasciitis plantaris. Det er en lidelse, hvor området omkring din hæl gør ondt, når du belaster det. F.eks. ved løb eller almindelig gang. Mange tror fejlagtigt, at skaden skyldes et knoglefremspring, som på et røntgenbillede ligner en sporer på en ridestøvle. Men lidelsen er teknisk set en kalkaflejring på undersiden af hælbenet. Hælspore er ifølge speciallæge Jens V Bruun en overbelastning af trædepuden under hælbenet. Han mener, at “Det burde rettelig hedde hælballe-overbelastning betændelse”. Hælspore opstår nemlig af pres på fodens muskler og ledbånd. Skaden opstår typisk hos atleter og motionister, som løber meget og har mange afsæt. Samt hos personer som står og går meget i deres arbejde.

Seneskedehindebetændelse
Seneskedehindebetændelse (tenosynovitis) er irritation i seneskederne. Symptomerne kan være ømhed, smerter i hvile og brug samt knitrelyde og springfinger. Irritation skyldes som oftest gentagne bevægelser såsom arbejde med computermus eller keyboard. Seneskedehindebetændelse rammer de fleste af os på et tidspunkt i livet. Det kan være smertefuldt, og behandlingen er ro, aflastning, muligvis medicinsk behandling og genoptræning.

Kondital
Konditallet fortæller, hvor godt kroppen optager ilt. Ilten får vi ind i kroppen ved at trække vejret. Ilten skal helt ud i cellerne for at blive omsat til energi. Konditallet er en måleendhed som fortæller, hvor effektivt den proces er i lige netop din krop, og det måles i enheden ml/kg/min. Vores krop er hele tiden i gang. Den producerer energi, så vi kan gøre, hvad mennesker nu engang gør: Spiser, arbejder, sover og alt derimellem. Og for at producere den energi, skal kroppen bruge ilt. Vi trækker konstant vejret, og det betyder, at der hele tiden kommer ny ilt rundt i kroppen. Derfor kan vi også arbejde i meget lang tid, så længe, at der kommer ny ilt rundt med blodet. Det kaldes også aerobe processer.

Puls
Når hjertet trækker sig sammen, pumper det blod rundt i kroppen. Hver pump kaldes et hjerteslag og et hjerteslag er = puls. Når man har brug for at vide, hvor hyppigt hjertet slå, bruger man som regel betegnelsen puls. Sommetider siger man, at pulsen er lav, normal eller høj. Men for at være mere præcis opgør man som regel puls i, hvor mange gange hjertet slår på et minut. Din puls er nemlig afhænge af en masse forskellige faktorer. Derfor er pulstallet først og fremmest det, man kigger på. Har du en puls på 150, mens du er i hvile, vil man kalde det en høj puls. Omvendt vil en puls på 150 efter en løbetur kaldes helt normal. Om pulsen er normal, lav eller høj kommer derfor an på en masse forskellige omstændigheder. Men plus skal som udgangspunkt ikke være uregelmæssig.

Iskias
Hvad er Iskiasnerven? Iskiasnerven er den største og længste nerve i kroppen og kan blive så tyk som en tommelfinger. Den har sit udspring i den nederste del af ryggen og løber hele vejen ned til tæerne. Iskiasnerven består af en række mindre nervefibre, som udspringer i rygsøjlens nederste del. Nervefibrene mødes og samler sig til én stor nerve, som er den vi kalder iskiasnerven.

Diskusprolaps
Hvad er diskusprolaps? diskusprolaps, discusprolaps, lænen, discus prolaps, discosprolaps, diskopolaps, protrusion, discospolaps, discoprolaps, discusprolaps c6 c7, diskuskollaps Øverste billede viser en sund diskus med en intakt gelékerne. Nederst ser du et diskusprolaps, hvor udposningen på disken trykker på en nerve. Kilde: Wikipedia En prolaps betyder på latin, at noget glider frem. Sætter man ordet prolaps sammen med diskus, betyder det derfor, at diskus er rykket frem. Mere præcist skyldes en diskusprolaps, at den geléagtige kerne i diskus bliver forskubbet. Den kan enten blive skubbet frem eller til en af siderne. I visse tilfælde mærker man ikke, at diskus har rykket sig. Derfor kan en diskusprolaps som udgangspunkt godt være symptom- og smertefri. Men til trods for, at en diskusprolaps går i sig selv, kan skaden godt vende tilbage. Når man normalt taler om skaden diskusprolaps, mener man som oftest den tilstand, hvor kernen i en eller flere diski poser ud og presser på rygmarskanalen eller nerverødder. Den tilstand kan være præget af smerte og delvis lammelser.

Fibersprængning

Hvad er en fibersprængning? En fibersprængning er en eller flere skader på muskelfibre. En fibersprængning opstår, når en fiber sprænges eller rives over. Fibersprængninger ses ofte i forbindelse med sportsgrene, som kræver hurtig acceleration eller rotation. Det vil sige, når kroppen skal anvende ekstra energi på flytte sig hurtigt. En fibersprængning føles som en skarp smerte, der opstår pludseligt i en muskel. Den normale behandling af fibersprængninger er is, bandage og egenomsorg. Det er meget normalt at få en fibersprængning på et eller andet tidspunkt i livet. Jo ældre du er, jo højere er risikoen for at få en fibersprængning.

Og ja, du kan altid læse mere på BOOKANAUT.com