Digital Produktdesign | UX og brugeroplevelse
Usability og User Experience (UX) er helt essentielle elementer i den digitale udvikling af din forretning.
Usability og User Experience er ikke det samme, selvom de måske ofte blandes sammen.
I vores erfaring er der meget at hente ved at kende forskellene, da de hver især kan styrke din forretning.
Se indholdsfortegnelsen for et hurtigt overblik over artiklen.
Hvad er Usability?
Usability, på dansk “brugervenlighed”, handler om at gøre den opgave som din kunde har sat sig for at løse med dit produkt så simpel og ligetil som mulig.
Hvis det drejer sig om at købe et par nye sko skal kunden nemt kunne danne sig overblik over hvilke sko I har, hvilke størrelser, sammenligne priser og endelig skal check-out flow være så nemt at kunden på intet tidspunkt skal forlade jeres side.
Det lyder simpelt, men du mange hjemmesider gør det besværligt at være bruger.
Typisk fordi folk har svært ved at prioritere og vil have alt tilgængeligt hele tiden.
I Boman Consulting følger vi en tilgang udviklet af Steve Krug’s: “Don’t Make Me Think”.
Don’t Make Me Think
Indenfor usability, (brugervenlighed), fokuserer man på at fjerne forhindringer for kunden.
For eksempel kan det være at en designer har bestemt at ikoner på hjemmesiden skal være henholdsvis røde og grønne.
Dog kan en usability test vise at dette kan være rigtig svært for farveblinde at navigere i.
I disse tilfælde skal kunden bruge alt for meget energi på at finde ud af hvad ikonerne betyder, og sandsynligheden for at kunden forlader siden er dermed større.
Som designer eller udvikler har man et stort indblik i produktet, og hvilke funktioner eller aspekter der bør indgå i produktet.
Dog er en klassisk fejl at dette kan gøre produktet alt for kompliceret for brugeren at forstå.
Usabiility fokuserer på at få produktet til at fungere så let som muligt, således at brugeren skal tænke så lidt som muligt.
Læs mere om website usability.
Definition: Hvad er User Experience (UX)?
User Experience (ofte forkortet UX) drejer sig om brugerens oplevelse af dit produkt, hvadenten det er et stykke software, teknologi eller en hjemmeside.
Det giver sig selv, at jo bedre denne oplevelse er, jo større er sandsynligheden for at kunden er tilfreds, hvilket selvfølgelig er målet.
User Experience er langt bredere end Usability.
Usability fokuserer på hvordan produktet fungerer, hvor UX fokuserer bredt på den oplevelse kunden opnår ved at bruge jeres produkt.
Usability er altså en vigtig del af UX, men ikke det samme.
Man kan sige at UX beskæftiger sig med kundens følelsesmæssige oplevelse af jeres forretning.
I nogle tilfælde er to produkter stort set ens, de er for eksempel lige lette at bruge (brugervenligheden er ens).
Men den ene hjemmeside præsenterer måske kunden for en bedre oplevelse, og kunden vil derfor fremover vælge denne hjemmeside frem for en anden.
Tænk eksempelvis på supermarkeder; det er i princippet lige så nemt at købe en pakke tyggegummi i Fakta som i Netto.
Men måske har netop din lokale Netto altid spændende tilbud ved siden af kassen, eller en kassedame som smiler og giver god betjening.
Brugeroplevelsen, UX, er i dette tilfælde bedst i Netto.
I din digitale forretning kan det derfor altid betale sig ikke blot at se på Usability, men også User Experience.
Hvilken oplevelse får din kunde?
Opleves det som meningsfuldt og værdifuldt?
Hvilken følelse giver din forretning kunden?
User Experience (UX) definition
User Experience er den samlede oplevelse kunden opnår ved brug af jeres produkt, hjemmeside, m.m.
At skabe en god brugeroplevelse er ikke en nem opgave, men har enorm betydning for jeres forretning.
UX går også på tværs af både den online og den offline oplevelse af jeres forretning.
Det er derfor vigtigt også at tænke sammenhæng i mellem f.eks. din fysiske butik og online butik, og UX er derfor ikke en opgave der bør ligge hos én enkelt medarbejder.
UX skal gå på tværs af hele jeres forretning.
User Experience som begreb blev oprindeligt opfundet af Don Norman tilbage i 1990’erne.
“‘User experience’ encompasses all aspects of the end-user’s interaction with the company, its services, and its products.”
User Experience og Usability er ikke det samme
Usability er en vigtig del af kundens samlede oplevelse (User Experience).
Men selvom brugbarheden af jeres produkt er i orden kan kunden godt samlet set have en dårlig oplevelse af jeres produkt.
Det er derfor vigtigt ikke kun at fokusere på Usability, men på den samlede brugeroplevelse som helhed.
User Experience Design
User Experience Design fokuserer på at forbedre den samlede oplevelse (User Experience) af jeres produkt.
Her fokuserer man på det samlede indtryk, det vil sige både brugervenlighed, tilgængelighed og den følelsesmæssige oplevelse på tværs af produktet (f.eks. på tværs af online og offline butikker).
User interface (UI)
User Interface er de skærme, sider eller andet visuelt materiale som din kunde har kontakt med ved brugen af jeres produkt.
Igen er det altså en vigtig del af den samlede brugeroplevelse, men ikke det eneste I skal fokusere på.
F.eks. har nogle butikker måske en rigtig fed app, men når man ringer til kundeservice er det umuligt at komme igennem og medarbejderne er ikke hjælpsomme.
Hvis man ser på kundens oplevelse af User Interface vil denne være høj, mens den samlede User Experience vil være lav.
Kilder
http://www.uxbooth.com/articles/10-usability-lessons-from-steve-krugs-dont-make-me-think/
https://www.usertesting.com/blog/2016/04/27/ui-vs-ux/