Sikkerhed | Sådan øger du medarbejdernes sikkerhed

Virksomhedens ansatte bruger meget tid på arbejdspladsen, og derfor er det vigtigt, at arbejdspladsen er et sikkert sted at være. Sikkerhed på arbejdspladsen inkluderer mange forskellige aspekter, og som arbejdsgiver er det nødvendigt at helgardere medarbejderne. Mange sikkerhedstiltag afhænger selvfølgelig af, hvordan virksomheden fungerer i praksis.

Dog giver vi dig her nogle overordnede tips, som vil være nyttige i mange forskellige tilfælde.

Send de ansatte på relevante kursusser

Først og fremmest er det oplagt at sende medarbejderne afsted på et kursus. Der findes et væld af kursusmuligheder, som alle har fokus på noget forskelligt. Generelt vil alle ansatte nyde godt af et kursus i førstehjælp eller brand. Mange af medarbejderne har sikkert deltaget i sådanne kurser tidligere, men det kan være flere år siden. Er uheldet ude engang, vil en genopfriskning ikke skade.

Der findes også mere specifikke former for kursusser. Arbejder de ansatte til søs, vil en STCW-træning være oplagt, mens medarbejdere på byggepladser vil drage nytte af diverse kruser i sikkerhed og arbejdsmiljø. Undersøg dine muligheder for at sende de ansatte på kursusser i nærområdet – det vil uden tvivl give medarbejderne ny og værdifuld viden.

Installer alarmsystemer og mindsk risikoen for indbrud

Uanset om virksomheden benytter sig af lagere, kontorlokaler eller lignende, vil et alarmsystem være hensigtsmæssigt at installere. Alarmsystemer fås i alverdens afskygninger, og derfor gælder det blot om at vælge den type alarmsystem, der passer bedst til virksomheden. Alarmpaneler, trådløse sensorer, sensorer på døre og vinduer, bevægelsessensorer, overvågningskamera – mulighederne er mange.

Ved at installere synlige alarmsystemer vil risikoen for at tyve bryder ind på arbejdspladsen minimeres. Dette giver de ansatte en større tryghed. Du kan med fordel tage kontakt til flere forskellige selskaber, som tilbyder alarmsystemer, for på denne måde at indhente det bedste tilbud.

Få styr på it-sikkerheden

Virksomheder i dag er ekstremt afhængige af computersystemer. Vigtige dokumenter, fakturer, kundeoplysninger, intern og ekstern kommunikation, finansielle forhold og lignende opbevares digitalt – og alt dette har hackere og andre ubudne, virtuelle gæster selvfølgelig også fået øjnene op for. Derfor er det ekstremt vigtigt, at virksomheden sørger for at få styr på sin it-sikkerhed.

Gode antivirusprogrammer, kryptering af det trådløse netværk, stærke passwords med regelmæssige skift og sikkerhedskopier er alt sammen områder, der forbedrer virksomhedens it-sikkerhed. Hvis der ikke er nogen på arbejdspladsen, som har godt styr på it-sikkerheden og relaterede emner, er det en yderst god idé at anskaffe hjælp til dette.

Mindsk medarbejdernes tidspres

Det er ikke kun fysiske tiltag, der kan være med til at øge de ansattes sikkerhed, men også ændringer i medarbejdernes arbejdsopgaver. En stor grund til, at der opstår ulykker, arbejdsskader og slid på de ansatte, er tidspres. Har medarbejderne travlt i forhold til at nå deres arbejdsopgaver, vil det ofte være sikkerhedsforanstaltningerne, som springes over. Derudover kan tidspresset være med til at øge de ansattes stressniveau, hvilket på sigt kan give dem langvarig stress.

Sørg for at have en god planlægning på arbejdspladsen. Medarbejderne skal have god tid til at udføre deres arbejdsopgaver, være rustet godt nok til at klare udfordringerne og være bemandet nok. Dette vil være med til, at mindre ulykker opstår, og medarbejderne føler sig mindre belastet.

Arbejdspladsen skal være ren og opryddet

Slutteligt er det ligeledes vigtigt, at arbejdspladsen holdes ren og opryddet. Arbejder de ansatte i beskidte omgivelser, vil det have en negativ indflydelse på deres helbred – både fysisk og mentalt. Støvpartikler vil gøre de ansatte sløve, sænke deres koncentrationsniveau og øge risikoen for spændinger. Derudover virker rod distraherende, hvilket ligeledes er med til at gøre det sværere for de ansatte at udføre deres arbejde.

Det er især vigtigt at rengøre telefoner, computere, tastaturer, mus og skriveborde grundigt. Mange tænker ikke over det, men disse områder indeholder særdeles mange bakterier. Grundig rengøring kan derfor være med til at sænke sygefraværet og dermed øge medarbejdernes sundhedsmæssige sikkerhed. I samme omgang bør du efterse virksomhedens indeklima i form af optimal belysning, udluftning og støjniveau. Alle disse aspekter er nemlig ligeledes med til at påvirke de ansattes velvære.

You may also like