Content marketing for webshops i 2019
Gæsteindlæg af Thomas Bogh som er partner hos Bonzer. Bonzer er bureau på Østerbro, som er specialiseret i online marketing og online identitet.
Content marketing er en af de bærende kræfter i digital marketing, når det kommer til at være placeret godt i søgemaskinerne.
Men ligesom andre dele af SEM (Search Engine Marketing), opdateres kravene til denne del af det digitale univers.
Noget som man som webshop ejer må være klar på, hvis man vil slå sine konkurrenter.
Content marketings udvikling frem til nu
Tidligere var det sådan, at content marketing var meget påvirket af antallet af keywords, som var placeret i en tekst.
F.eks. hvis man gerne vil ranke på et ord som “sko”, handlede det om at placere så mange keywords i teksten som muligt.
Nogle gange farvede man endda en stor mængde af ordene med hvid skrift, i håb om Google ikke ville opdage det.
Der er sket meget siden hen, og i dag vil jeg vurdere Googles algoritme og kriterier for at være mere logiske.
Det betyder, at det både er blevet nemmere men også sværere at præstere på et område som content marketing.
For i form af mere logisk tankegang, giver det mere mening for content writers at skrive, da teksterne ofte bare skal opfylde kriterier, man normalt vil møde i et normalt stykke journalistik – dog selvfølgelig med et gran salt.
Måden hvorpå det er blevet sværere er ved, at i takt med udviklingen af Google, opstilles der også flere og flere metoder, hvorpå man kan udkonkurrere sine konkurrenter på søgemaskinerne.
Dette gælder alt fra små tekniske dele til det brede indhold. Her er der en række områder, som især fungerer i dag.
Content marketing i dag
Når du laver content marketing, bør du altid have din læser/bruger/kunde i sigte. Dette indebærer at skrive en tekst, som er letlæselig.
Det betyder klare og tydelige overskrifter og ikke for lange sætninger. Det kan man nemlig hurtigt gå død i.
Men før du sætter dig ned og skriver, er det for det første vigtigt, at du laver en keyword analyse.
Her bør du finde frem til ord, som har grobund for en god mængde trafik, samt keywords, der rent faktisk kan forvandles til konvertering.
Altså det skal være keywords, som folk søger efter med et formål, der matcher din forretning.
Som en lille ekstra detalje, spiller metatekster en del ind i Googles søgeresultater.
Hvis du vil have folk ind på din side og ikke en andens, er det afgørende, at din metabeskrivelse i feedet sælger din side mere end andres.
Se eksempel nedenfor:
Her ser du en metatekst til webshoppen BestMan, som sælger accessories til mænd.
Titlen fortæller kort, hvad du finder, og herefter læser du en sælgende metabeskrivelse. Den beskriver kort og godt, hvorfor netop denne side er værd at vælge.
Fremtidsudsigter for 2019
2019 vil, som man ser hvert år, blive påvirket af opdateringer fra Googles side. Man ved jo aldrig, hvad der vil begynde at trende.
Ser man bort fra de enkelte opdateringer, er jeg dog overbevist om, at det billede vi ser i dag på content marketing også vil præge 2019 strategien.
Noget som især vil være en ‘ranking-factor’ er det visuelle setup.
Her tænker jeg på billeder og video materiale, da vi i høj grad handler mere og mere på det visuelle.
Tænk bare på hvad unge helst vil i dag → læse en bog eller se en film? Ja, I kender nok svaret. Dette skyldes især medier som Facebook, og måden hvorpå vi får nyheder – tingene skal gå hurtigt.
Ellers vil vi slet ikke være omkring det. Det gælder både unge men også den mere voksne del af befolkningen, som har en travl hverdag.
En side som især gør godt brug af denne strategi er YOUANDX, som især gør brug af video, når de skal beskrive deres foredragsholdere. Det virker nemlig troværdigt både at have tekst samt en video, der understøtter indholdet.
Generelle råd
Som udgangspunkt bør du altid skrive dit content ud fra hovedet. Herefter kan du gå ind og rette til på de tekniske dele.
Hermed sørger du for at have den bedste kreative tekst med – og det er det, som sælger.
Med tiden lærer du de små finesser.
Ellers er mit klare råd, at du hele tiden holder dig opdateret og søger læring.
Det er en stor verden derude, og der ligger mange gode SEM råd klar til at blive hentet.